Industri nyheder

Kunstig sten (herunder kvartssten og solide overfladematerialer) er blevet det almindelige valg på markedet for avancerede dekorative materialer på grund af dets fremragende fysiske egenskaber, rige dekorative og miljømæssige egenskaber. Aluminiumhydroxid (ATH) er et nøglefunktionelt fyldstof og flammehæmmer i kunstige stenformuleringer, og dets fysisk-kemiske egenskaber bestemmer direkte kvaliteten og konkurrenceevnen på det endelige produkt.

Aluminiumhydroxid (ATH), som det mest udbredte halogenfri flammehæmmende fyldstof i epoxyharpiks, gummi, kompositmaterialer og elektroniske tætningsmaterialer, har flere fordele såsom flammehæmning, røgdæmpning, påfyldning, isolering og kontrollerbare omkostninger.

I den globale mainstream teknologi-rute med halogenfri flammehæmmer, lav røg og ikke-toksisk, og isoleringsfyldning af epoxyharpiks, er aluminiumhydroxid (ATH) blevet det foretrukne uorganiske flammehæmmende fyldstof i elektronisk tætning, støbning, kobberbeklædte laminater, kompositmaterialer, isoleringskomponenter og dets omfattende omkostningsmæssige fordele og andre områder, der kan kontrolleres, retarderende og røgdæmpende, elektrisk isolering og forarbejdningsvenlighed.

Aluminiumhydroxid (ATH，Al(OH)₃), som den mest udbredte og miljøvenlige halogenfri uorganiske flammehæmmer i verden, har fem kernefordele ved flammehæmning, røgundertrykkelse, fyldning, ikke-toksicitet og lave omkostninger.

Det højfyldende epoxyharpikssystem er med sin fremragende mekaniske styrke, termiske isolering, flammehæmning og dimensionsstabilitet blevet et kernemateriale i globale avancerede fremstillingsområder såsom elektronisk indkapsling, emballering af kraftenheder, støbning af kompositmaterialer, high-end klæbemidler og elektrisk støbning.

Ved design af belægningsformler bestemmer balancen mellem tixotropi og nivellering direkte konstruktionsfølelsen, anti-nedbøjningsevnen, belægningens udseende og den endelige belægningseffekt. Traditionelle tilsætningsstoffer såsom pyrogen silica, organiske rheologimidler og bentonit kan give thixotropi, men medfører ofte problemer såsom øgede omkostninger, begrænset kompatibilitet, utilstrækkelig højtemperaturstabilitet og nedsat glans.